Indsatserne udarbejdes under iagttagelse af 4 tværgående bånd, der skal sikre fokus på:
- Udvikling i samspil
- Øget vækst og velfærd
- Styr på økonomien
- Innovativ effektivisering
De konkrete indsatser omsætter politik til handling og bringer kommunen tættere på en realisering af visionen.
Indsatserne udarbejdes under iagttagelse af 4 tværgående bånd, der skal sikre fokus på:
Indsatsen handler om at lade andre menneskers perspektiver, behov og ønsker være udgangspunktet for at skabe flere og bedre møder mellem mennesker. Indsatsen kan handle om mødet mellem to mennesker, møder i større fællesskaber og digitale møder.
Formålet med indsatsen er at fremme og forankre de værdier, kultur og arbejdsformer, som understøtter et positivt møde mellem mennesker. Værdierne og kulturen har vi identificeret til tillid, god kommunikation, god forventningsafstemning, arbejdsglæde, respekt og omsorg – og tålmodighed til at lytte og forstå, hvad der er det vigtige.
Middelfarts Kommunes ambition er, vi skal blive en foregangskommune for det gode samspil med borgere, virksomheder og omverden. Både i hverdagslivet, og når vi samarbejder om at udvikle og forandre.
Mødet mellem mennesker skal derfor også bidrage til handling og handlekompetencer for derved at sikre at visioner og byrådets øvrige indsatser lykkes bedst muligt.
I vores drøftelser har vi identificeret seks fokuspunkter, som alle er på spil i varierende grad, for at vi kan lykkes med indsatsen: Ledelse, strukturer, strategi, kompetencer, medarbejdere og ressourcer/systemer.
Fra drøftelsen med Byrådet vil vores fokus være på en enkel tilgang som tilpasses mulighederne i de enkle fagområder. Vil starte vores proces med at:
Indsatsen er forankret i Økonomiudvalget og der nedsættes en administrativ styregruppe.
I fasen for inspiration og fokus er involveringen af medarbejdere, borgere og byråd beskrevet. Efter afslutningen af denne fase laves en ny beskrivelse af involvering og engagement.
| Aktiviteter | Tid |
|---|---|
|
Undersøgelsesfasen – udforskning af problemet Undersøgelsesfasen afsluttes med et godkendt kommissorium og drøftes bl.a. med Byrådet igen inden endelig godkendelse. |
Igangsat |
|
Indsamle nuværende viden Hvem: Projektleder og en tværgående administrativ konsulentgruppe. |
2023 |
|
Drøftelse blandt medarbejderne Hvem: Projektleder og Ledelsessekretariatet / HR. |
2023 |
|
Prøvehandlinger Hvem: Prøvehandlingerne fastlægges i direktionen efter oplæg fra hvert af direktørområderne. |
2023 |
| Resultaterne fra denne fase fremlægges for Byrådet, administrative fora m.m. til drøftelse og som afsæt for designet af den næste fase: Projektfasen. | 2023 |
|
Ny projektfase – afgrænsning, planlægning og gennemførsel af projek-ter i hele organisationen Projektfasen vi således betyde en fornyet tværgående drøftelse af emnet i diverse fora. |
2024 |
| Videndeling – erfaringer og resultater Der foretages med et passende tidsrum afrapportering til chef- og direktions-gruppen om fremdriften i projektfasen. Der vil være særlig opmærksomhed på den fælles videndeling mellem områderne og der opstilles kriterier for, hvornår indsatsen kan blive en del af drif-ten og således ophøre som en særlig indsats. |
Løbende |
Værdier og kultur kan ikke sættes på formel. Derfor skal mål og handlinger udformes i de konkrete prøvehandlinger på en sådan måde, at de giver mening og værdi for borgere og kommune. Det betyder også, at indsatserne skal kunne håndteres i dagligdagen, i vores praksis.
Prøvehandlingerne kan derfor karakter af eksperimenter, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende indsatser, projekter eller problemer, eller hvor prøvehandlingerne afspejler behov og ønsker, som er fremkommet efter dialog med borgerne.
Vores læring og viden af processen vil afspejle to perspektiver på vurdering af effekt:
- Det faktuelle perspektiv som handler om det, der kan tælles.
- Det oplevede perspektiv, som handler om det, der kan fortælles.
Ambitionen er, at begge perspektiver skal indgå i udformningen af prøvehandlingerne og videndelingen omkring indsatsen.
Viden fra indsatsen kan bruges ind i et nyt medarbejder- og ledelsesgrundlag (det strategiske niveau) og til adfærden i dagligdagen (medarbejdere, ledelse, kompetencer og ressourcer).
Indsatsen forventes at have en række en række resultater i forhold til opfattelsen og oplevelsen af kommunen og skabe konkrete resultater med:
I processen opstilles konkrete mål, delmål eller indikatorer i forhold til at følge fremdriften i de konkrete initiativer.
Biodiversiteten skal styrkes i Lillebælt, og forholdene for sårbare arter forbedres. Vi vil øge bevidstheden om havmiljøet ved at arbejde for, at de relevante parter går sammen og tager fælles ansvar for havmiljøet.
Byrådets indsats Rigere natur i Lillebælt skal øge kendskabet til Lillebælt og bidrage til at miljøet i Lillebælt forbedres. Fokus for indsatsen er på konkrete naturgenopretningstiltag, der øger biodiversiteten i Lillebælt.
Ved at øge kendskabet til Lillebælts værdier kan viljen til at beskytte Lillebælt styrkes både lokalt og ud over kommunegrænsen. Derfor skal arbejdet drage nytte af og styrke både nye og eksisterende lokale fællesskaber, der kan understøtte indsatsen.
Indsatsen udspringer af visionens bropille Sammen om grøn omstilling og biodiversitet, herunder særligt ”(…) I samarbejde med borgere, erhverv og foreninger fremme biodiversiteten i Lillebælt og værne om det unikke havmiljø.” Indsatsen forholder sig således til visionens overordnede mål ved at gøre Middelfart Kommune til et attraktivt sted at leve og opleve.
Rigere natur i Lillebælt relaterer sig til KNGs politiske mål om biodiversitet og natur på land og i vand.
Indsatsens fokuspunkter er (i prioriteret rækkefølge):
Indsatsens hovedfokus er at øge biodiversiteten i Lillebælt ved aktiv naturgenopretning. Havnaturen er generelt under pres på grund af menneskers påvirkning og brug af havet. En del af den dårlige tilstand skyldes, at flere naturtyper er fjernet eller stærkt reduceret og kun kommer igen ved en aktiv indsats. Udplantning af ålegræs og etablering af stenrev vil være de primære tiltag. Projekterne i Naturpark Lillebælt, bl.a. Bælt i Balance, er væsentlige elementer.
Den primære presfaktor for havmiljøet er næringsstofbelastning, som kræver nationale løsninger. Derfor er det væsentligt, at der fortsat arbejdes med kvælstofvådområder og spildevands-indsatser i spildevandsplanen.
Lillebælts biodiversitet knytter sig både til vandet og til de kystnære arealer. De kystnære arealer påvirker og påvirkes af havet og den naturlige dynamik og udgør værdifulde levesteder for organismer, der er knyttet til denne overgangszone eller forbundet til havet. De kystnære arealer er væsentlige for at forbedre forholdene for sårbare arter. Herunder kan der bygges videre på aktiviteter og erfaringer opnået i projektet Better BirdLIFE.
Bevidstheden om naturværdierne under overfladen og vigtigheden af et sundt havmiljø skal øges hos både borgere og turister. Her kan der tages udgangspunkt i den formidlingsinfrastruktur, der etableres i Naturpark Lillebælts projekt Bælt i Balance, og i etablering af Lillebæltsstien.
Igennem aktiv indsats med andre aktører for øget samarbejde om havmiljø og havets natur vil effekten af kommunes egen indsats øges. Her kan lokal viden, opbakning og engagement spille en vigtig rolle, og lokale, borgerdrevne projekter kan fremmes og understøttes. Det er gennem de lokale fællesskaber, at Lillebælt gøres attraktivt for borgere og turister.
Med gennemførelse af indsatsen er det ambitionen at styrke fællesskabet om Lillebælt. Et styrket fællesskab kan både føre til en øget omtanke for Lillebælt, ligesom Lillebælt kan blive omdrejningspunktet for nye (tilbagevendende) begivenheder og/eller traditioner, som f.eks. at det på sigt bliver muligt at fange sin nytårstorsk i Lillebælt.
Indsatsen har en naturlig sammenhæng til Naturpark Lillebælt og de to øvrige naturparkkommuner er derfor oplagte samarbejdspartnere. I naturparken foregår der udover naturgenopretning også en stor indsats for at formidle om Lillebælt. Naturparken udgør derfor en væsentlig platform for formidling af indsatsens resultater til borgere og turister, ligesom Unge naturparkambassadører er et bindeled til at formidle indsatsen på skolerne.
I naturparken er der ligeledes kontakt til virksomheder, fritids- og erhvervsfiskere, landmænd og turister, som kan være aktive medspillere i arbejdet med indsatsen. Det samme kan en række foreninger og borgergrupper, der bruger Lillebælt i det daglige, hvad enten det er til hav-haver, til rekreativ brug eller lignende. Inddragelse af de forskellige grupper i arbejdet med indsatsen, kan knytte dem tættere og være med til at løfte indsatsen yderligere. Borgere/frivillige vil blive inddraget i størst muligt omfang i den konkrete gennemførsel af naturgen-opretningstiltag.
De øvrige kommuner rundt om Lillebælt er på samme måde naturlige at arbejde sammen med. Der er i kommunerne en fælles forståelse af Lillebælts problemer og en fælles vilje til at handle. Samarbejde på tværs af kommuner vil give en række fordele ved gennemførsel af konkrete projekter.
Indsatsen kan bruges som løftestang til et politisk pres mod staten og øvrige interessenter for at skabe bedre rammer for en rigere natur. Det er forventningen, at der fra statens side oprettes en marin naturnationalpark i Lillebælt. Det er vigtigt at være en aktiv samarbejdspartner – både når det gælder om at få den endelige udpegning af naturnationalparken og den senere udvikling af den. Naturnationalparken vil også være endnu et grundlag for nye internationale samarbejder. Med de mange aktører skal det undersøges, om den administrative struktur omkring Lillebælt kan forenkles.
Center for marin naturgenopretning er oprettet af staten på tværs af de danske universiteter. Centeret har udarbejdet to rapporter om henholdsvis tilstand og presfaktorer og virkemidler til naturgenopretning i Lillebælt. Dette vil være det faglige udgangspunkt for det videre arbejde.
Indsatsen er forankret i Klima, Natur og Genbrugsudvalget.
| Aktiviteter | Tid |
|---|---|
| Bælt i Balance - etablering af stenrev og frivillig fiskerifredning | Januar - marts 2023 |
| Better BirdLIFE - udplantning af ålegræs i Gamborg Fjord | Juni 2023 |
| Naturpark Lillebælt - forsøg med regenerativ turisme | 2023-2024 |
| Bælt i Balance - etablering af formidlingsinfrastruktur | 2022-2025 |
| Ring LIFE - ansøgning til EU | 2023 |
| Udpegning og prioritering af projektarealer og naturgenopretning. Drøftes med KNG | 2023 |
| Implementering af konkrete naturgenopretningstiltag | 2023-2025 |
| Naturpark Lillebælt - flydende formidlingsplatform | 2023-2025 |
| Opdatere udpegning og prioritering af projektarealer og naturgenopretningstiltag. Drøftes med KNG. | 2024 |
Der skal identificeres områder, der er relevante til naturgenopretning. Herefter skal genopret-ningsindsatserne placeres i en række projekter.
Indsatsen er klar til at gå i drift, når projekterne igangsættes.
Indsatsen kan afsluttes, når projekterne er i drift eller afsluttet.
I Byrådets Vision 2030, Vi bygger broerne, er der fokus på, at Middelfart Kommune også i fremtiden skal være et af Danmarks mest attraktive steder at bo, arbejde og opleve. Der er i den forbindelse ønske om at forbinde tingene, f.eks. vækst og bæredygtighed. En af visionens fire bropiller er ”Sammen om uddannelse og arbejdspladser – en attraktiv og bæredygtig vækstkommune”. Herunder anføres indsatsen ”Ny grøn standard for erhvervsområder”, hvor der lægges vægt på, at vi som samfund har behov for grøn omstilling, hvilket stiller krav til virksomhedernes bygninger, arealer og produktion. Det angives, at Middelfart Kommune sammen med erhvervslivet vil udvikle et banebrydende grønt erhvervsområde, der skal inspirere og sætte nye standarder for krav til klima, natur og bæredygtighed i arealanvendelsen.
Indsatsen relaterer sig bl.a. til følgende politiske mål for indeværende periode:
Økonomiudvalget:
Teknisk Udvalg:
Klima, Natur og Genbrugsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget:
Der skal i indsatsen være fokus på, hvordan vi kan skabe nye erhvervsområder, som under-støtter den grønne omstilling, som fremmer grøn by- og erhvervsudvikling via biodiversitet, natur, grønne rekreative rammer, klimahensyn, energibesparelser, grøn varme, vedvarende energi og cirkulær tankegang. Som fremmer læring og beskæftigelse. Og som fremmer kvalitet i byggeriet, sundhed, det gode byliv og derigennem områdernes, og kommunens, attraktivitet.
For at sikre optimal mulighed for at arbejde med indsatsen, arbejdes der ikke blot med ét er-hvervsområde, men med tre eksempelprojekter:
1: Et projekt, hvor en større aktør ønsker at etablere sig i kommunen.
Projektet skal vise, hvor langt vi kan rykke en aktør ift. bæredygtighed i bred forstand.
Fokuspunkter:
2: Et projekt, hvor der tages udgangspunkt i bar mark – hvor kommunen sidder med serveretten ift. planlægningen af området.
Fokuspunkter:
3: Et projekt med byomdannelse, hvor eksisterende bebyggelse skal omdannes til erhverv og boliger.
Fokuspunkter:
Fokuspunkter for den samlede indsats:
Fokuspunkterne for den samlede indsats vil, jf. visionen og de politiske mål, være
Erhvervslivet skal deltage i udviklingen, samarbejde er et nøgleord. Der skal være fokus på god planlægning, herunder ”rette virksomhed på rette sted” – er der f.eks. nogle af de virksomheder, som i dag ligger tæt ved boliger, som ville ligge bedre i et andet erhvervsområde i kommunen? Derudover skal der være fokus på, at virksomhederne bidrager til den brede grønne dagsorden i Middelfart Kommune. Det kan dreje sig om mange forskellige typer virksomheder.
Konkret forventes det, at der udarbejdes helhedsplaner/ udviklingsplaner for hvert af eksempelprojekterne, som der samles op på i forbindelse med denne indsats, og som efterfølgende danner grundlag for lokalplanlægning og andre konkrete tiltag i områderne.
Sideløbende med indsatsen arbejdes med mulighederne for international inspiration og vidensudvikling via et EU-projekt om bæredygtighed (i bred forstand) i erhvervsområder, med særligt fokus på transportsektoren.
Der vil være interessenter, der skal involveres i den samlede indsats, og derudover vil der være særlige interessenter, som vil være relevante at inddrage i de tre eksempelprojekter.
Interessenter
Interessenterne som vil være relevante at inddrage i forhold til den samlede indsats vil være:
Der skal tilrettelægges en proces for involveringen, som skal koordineres i forhold til de tre eksempelprojekter. Processen vil omfatte møder, udvalg, workshops, sociale medier mm.
Eksempelprojekt 1, stor aktør:
Eksempelprojekt 2, bar mark:
Eksempelprojekt 3, byomdannelse
Politisk involvering
Den samlede indsats ligger under Byrådet, mens de tre eksempelprojekter ligger under Økonomiudvalget. Økonomiudvalget behandler opstart og vedtagelse af helhedsplanerne for projekterne og bliver således konkret involveret i processen. Fagudvalg, herunder Teknisk Udvalg og Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, kan også inddrages.
I forbindelse med byomdannelsesprojektet (eksempelprojekt 3), og evt. også i forbindelse med de andre eksempelprojekter, nedsættes et forum med deltagelse af Borgmester, Formand for Teknisk Udvalg og Næstformand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, grundejere i området, kerneinteressenter og fagpersoner. Dette forum inddrages i workshops undervejs i processen og skal sikre, at udviklingen sker i tæt dialog og samarbejde med de relevante parter og med politikere tæt på. Det kan også være med til at igangsætte midlertidige aktiviteter i området.
I 2023 og første halvdel af 2024 udarbejdes helhedsplaner/udviklingsplaner for de tre eksem-pelprojekter. Helhedsplanerne skal have fokus på kvalitet og bæredygtighed i bred forstand, herunder social og økonomisk bæredygtighed, fremme af uddannelse, fællesskaber mm., og dermed ikke kun beskæftige sig med det fremtidige fysiske miljø i områderne. På baggrund af helhedsplanerne fortsættes med konkret planlægning og efterfølgende realisering/ bebyggelse af de tre områder/ projekter, samt andre tiltag, som måtte udspringe af processen med helhedsplanerne. Dette tager formentlig en årrække. Indsatsen afsluttes, når der er vedtaget helhedsplaner for alle tre områder.
Overordnet indsats
Eksempelprojekt 1, større spiller:
Eksempelprojekt 2, bar mark:
Eksempelprojekt 3, byomdannelse:
Indsatsens produkt er helhedsplaner for de tre eksempelprojekter, hvor de nævnte fokuspunk-ter er indarbejdet, på baggrund af dialog med interessenterne, samt en opsamling på disse, så udbredelsen af de gode principper til andre erhvervsområder sikres. Processerne for de tre helhedsplaner inspirerer hinanden og løfter kvaliteten i de enkelte projekter. På baggrund af processerne forventes det, at der udarbejdes et kort kvalitetsprogram, ”Grøn standard for erhvervsområder”, med tilhørende eksempler, som kan fungere som rettesnor for fremtidig udvikling af erhvervsområder i Middelfart Kommune.
Derefter fortsætter dialogen i og om de tre projekter, og helhedsplanerne realiseres via konkret fysisk planlægning og øvrige tiltag – jf. den nye grønne standard for erhvervsområder.
Byrådets vision for Middelfart Kommune er, at ”Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve. Med stærke fællesskaber og plads til forskellighed. Vi skal samtidig være åbne, ambitiøse og attraktive over for verden omkring os.”
Fra begyndelsen af byrådsperioden har unge været et fokusområde for Byrådet. Dette fremgik allerede af ”Byrådets prioriterede dagsordner for perioden 2022-2025” (forståelsespapir vedtaget af Byrådet januar 2022) og uddybes ligeledes i Byrådets vision ”Vi bygger broerne” særligt gennem indsatsen ”Unge skal se sig som en del af et fællesskab”.
Med godkendelse af nærværende kommissorium igangsatte Byrådet den 5. februar 2024 denne indsats. Med indsatsen ønsker Byrådet at fastholde et konstant fokus på konkrete tiltag indenfor ungeliv, mødesteder og fællesskabende aktiviteter som fx sommer- og vinteraktiviteter målrettet unge samt etablering af mødesteder for unge eksempelvis på trafikhavnen.
Med afsæt i de politiske mål og ambitioner har Byrådet i indeværende byrådsperiode;
- nedsat et §17, stk. 4-udvalg om mental sundhed i forbindelse med konstitueringsaftalen
- besluttet at udarbejde et velfærdstjek af kommunens ungeindsatser i forbindelse med vedtagelsen af B2023
De seneste år er der kommet fokus på unges trivsel i Danmark både politisk, forskningsmæssigt og i mediebilledet. Det gælder nationalt og i Middelfart Kommune. At fremme unges trivsel er en samfundsopgave, der rækker langt ud over vores kommunegrænse. Men vi har som kommune en klar ambition om at gøre vores til at fremme vores unge menneskers muligheder for at trives.
Mødet med unge foregår mange steder både i og uden for kommunen som aktør. Vi skal som organisation både være dygtige til at arbejde på tværs af vores forvaltning og fagligheder og til at samarbejde med eksterne aktører. For at sikre et overblik og sammenhæng i alle de initiativer, der sker på ungeområdet, vil forvaltningens fremadrettet se dem under én paraply, som vi kalder for vores ungeprogram. Formålet med at arbejde i et ungeprogram er at sikre fælles retning, fremdrift i arbejdet med at få omsat Byrådets ambitioner for ungeområdet til virkelighed, koordinering og ikke mindst bedst udnyttelse af ressourcer.
Ungeprogrammet består af
- Tre kerneelementer
- Otte grundsten
- En række særlige potentialer
Indsatsen har som ovenfor beskrevet engagement og involvering som omdrejningspunkt –involvering af henholdsvis aktører, der er er i kontakt med unge, og involvering af de unge selv.
I forhold til politisk involvering så placeres det politiske ansvar for nærværende indsats hos det samlede Byråd, fordi arbejdet med unge går på tværs af de politiske udvalg. Byrådet vil blive præsenteret for en status på fremdrift og resultater af arbejdet halvårligt.
Februar 2024:
Ungeprogrammet indstilles til godkendelse i Byrådet og efterfølgende igangsættelse som byrådsindsatsen ”unge skal se sig som en del af et fællesskab”
Første halvår 2024:
Etablering og opstart af alliancen.
Udpegning af og igangsætning af arbejdet med de konkrete indsatser, der skal arbejdes med i regi af ungeprogrammet i første omgang.
Etablering af den interne organisering – dvs. styregruppen og samarbejde i den udpegede medarbejdergruppe.
Udarbejde strategi for fondsansøgninger og søge fonde.
Ungeprogrammet præsenteres på KUI Årstræf den 14. marts.
Medio 2024:
Byrådet præsenteres for halvårlig status på arbejdet med indsatsen.
Andet halvår 2024:
Der arbejdes videre på baggrund af erfaringer og resultater af arbejdet i første halvår 2024.
Primo 2025:
Byrådet præsenteres for halvårlig status på arbejdet med ungeprogrammet.
Indsatsen ”Unge skal se sig som en del af et fællesskab” afsluttes eller går i drift, når arbejdet med ungeprogrammet er veletableret.
Væsentlig forøgelse af flersidig skovrejsning i Middelfart Kommune.
Flersidig skovrejsning opfylder flere eller alle af følgende formål:
Der er siden 2020 rejst 60 hektar ny skov i Middelfart Kommune og 100 hektar landbrugsjord er erhvervet af Naturstyrelsen til brug for en kommende samarbejdsaftale om skovrejsning. Skovrejsning er i 2024 blevet en væsentlig del af indsatserne i forbindelse med Den Grønne Trepart og de omlægningsplaner kommunerne skal udarbejde. Derfor sættes kommunens egen indsats i drift og ressourcerne bruges på at løfte ambitionerne via Grøn Trepart.
Byrådet igangsatte indsatsen Fælles unge – Fælles ansvar i 2015.
At alle unge skal have mulighed for - og opbakning til at gennemføre en ungdomsuddannelse i bestræbelsen på at blive selvforsørgende og opnå større livskvalitet.
Overordnet prioriterer Ungeindsatsen handlinger, som kan gøre ungeindsatsen fælles og som har afsæt i, hvad vi kan gøre fælles på tværs af vore forvaltninger.
At udvikle integrationsindsatsen for nye borgere af anden etnisk oprindelse/ flygtninge i kommunen, således at indsatsen bygger bro mellem de kompetencer og den kultur, som disse borgere kommer med fra deres hjemland og de nye kompetencer og den nye kultur, de skal tilegne sig i Danmark.
Indsatsen sigtede mod hovedmålet ”Fokus på konkrete resultater og ”Et godt sted at bo og leve”. Ligeledes havde den fokus på det politiske mål om ”Kompetenceudvikling af ledige”.
Således var formålet med indsatsen at skabe mulighederne for at disse nye borgere kan blive selvforsørgende og dermed være medskabere af vækst.
I forhold til opfyldelse af visionen og de politiske mål, var fokuspunkterne for indsatsen integration blandt andet:
Velfærdsteknologi kan være mange forskellige ting, fra avanceret robotteknologi til små praktiske redskaber, der kan gøre det nemmere at klare alt lige fra køkkentjansen til toiletbesøg. I 2015 introducerede Middelfart Kommune projektet Teknologi i Øjenhøjde, hvor 25 hjem i et år fik muligheden for at prøve kræfter med forskellige slags velfærdsteknologiske værktøjer. De 25 deltagende familier blev fundet indenfor fem grupper af borgere med forskellige typer af funktionsnedsættelser, den yngste deltager var ved projektets start 2 år, den ældste var 87.
Her, to år senere, er projektet gennemført, og kommunen er blevet mange, mange erfaringer rigere, og det samme er sandsynligvis de borgere, der har medvirket. Det oprindelige formål i projektet var at vende ekspertrollen væk fra kommunens medarbejdere og flytte denne til kommunens borgere, med andre ord at lade den enkelte borgers drømme, mål og ønsker være et afgørende element, når det skulle vælges, hvilken indsats eller hvilken teknologi, der skulle satses på.
Men det var ikke det eneste formål, derudover ville kommunen også:
På godt og ondt har projektet bidraget til at gøre de fleste implicerede klar over, at succes med velfærdsteknologi ikke bare opnås med masseimplementering af produkter, uanset hvor smarte eller virkningsfulde, disse ellers må være. Der er mange flere aspekter, der skal håndteres, såvel hvad angår borgerne og deres pårørende, som hvad angår det organisatoriske aspekt i kommunen.
Alt dette, og meget andet, er blevet behandlet i den evalueringsrapport, der nu foreligger. Rapporten er udarbejdet af Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning ved University College Lillebælt, der er indgået i et konstruktivt og gensidigt udbytterigt samarbejde med Middelfart Kommune om at uddrage de væsentligste pointer fra projektet. Et samarbejde, der i øvrigt har ført til, at kommunen og Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning har indledt samarbejde om andre projekter på Social- og Sundhedsområdet.