Klima og bæredygtighed

Adlerhusvej - en del af KlimaByen

Middelfart Kommune ønsker at være på forkant på klimaområdet - både i forhold til forebyggelse af klimaændringer og i forhold til tilpasningen til fremtidens klima. På denne side kan du læse om vores mange tiltag og projekter.

Middelfart Kommune er med til at lede klimakampen

Middelfart Kommune går forrest i arbejdet med nye klimaløsninger og de store klimaudfordringer som en del af det tidligere klimaprojektet DK2020 og det nuværende Klimaalliancen, hvor kommuner, regioner og videnspartnere arbejder sammen for et bedre klima.

DK2020 er navnet bag et stort klimapartnerskab, hvor samtlige af landets kommuner er inviteret til at udvikle klimahandlingsplaner med et ambitionsniveau, der matcher Parisaftalen. DK2020 er oprindeligt startet af Realdania sammen med det internationale bynetværk C40 og tænketanken Concito. Målet er at tilpasse klimaarbejdet i kommunen, så det lever op til C40’s standard for klimaplanlægning ’The Climate Action Planning Framework (CAPF)

Middelfart Kommune er én af de første kommuner i Danmark, som har vedtaget en DK2020-klimaplan. Planen sætter ambitiøse mål for de næste 30 års klimaarbejde i kommunen. Klimaplanen blev enstemmigt vedtaget i december 2020 sammen med en politisk klimaaftale, som prioriterede klimahandlinger.

DK2020 projektet er afsluttet og erfaringerne er videreført i Klimaalliancen. Du kan læse mere om Klimaalliancen og DK2020 her: Klimaalliancen & DK2020

Målet med klimaplanen for Middelfart Kommune er, at Middelfart Kommune som geografi skal være klimaneutral i 2050, og allerede i 2030 skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med 70 % i forhold til 1990-niveau.

Med den politiske klimaaftale blev der afsat faste midler til klimaindsatser i de kommende budgetter. I aftalen har politikerne forpligtet sig til at finde andre løsninger, hvis nogen af de konkrete klimatiltag ikke kan gennemføres. For at nå de ambitiøse klimamål blev der i januar 2021 ansat en programleder for Klimaplanen, hvis opgave det er at sikre, at planens mange aktiviteter gennemføres og dermed medvirker til reel reduktion af drivhusgasser i Middelfart Kommune.

Læs den korte version af DK2020 Klimaplanen for Middelfart Kommune:

Læs mere om DK2020 og find hele DK2020 Klimaplanen på Klimalaboratoriets side, hvor du også finder årsrapporter om implementering af klimaplanen for 2021, 2022 og 2023.

Vil du vide mere?

Helene Bjerre-Nielsen
Programleder DK2020 Klimaplan
Tlf.: 2325 8478
helene.bjerre-nielsen@middelfart.dk 

Morten Westergaard
Klimachef
Tlf: 8888 4795
morten.westergaard@middelfart.dk 

Thorbjørn Sørensen
Klimadirektør
Tlf: 8888 4800
thorbjorn.sorensen@middelfart.dk 

Klimafolkemødet er en årlig begivenhed, som sætter klimaet øverst på dagsordenen i tre dage i uge 35 – både for borgere, fagfolk og politikere.

Læs mere på Klimafolkemødets hjemmeside.

Med Middelfart som Klimalaboratorium ønsker kommunen at fortsætte den hidtidige indsats med at udvikle og gennemføre nye innovative, konkrete energi- og klimaprojekter. 

Læs mere på Klimalaboratoriets hjemmeside

Med cirkulær økonomi som løftestang er det Middelfart Kommunes ambition at nedbringe både ressourceforbrug og CO2-udledning gennem involvering af borgere, erhvervslivet, detailhandlen samt kommunens egne ansatte.

Læs præsentationen af Middelfart Kommunes handlingsplan for cirkulær økonomi:

Præsentation af handlingsplan for cirkulær økonomi (PDF)

Læs udvidet præsentation af indsatserne i handlingsplanen:

Projektbeskrivelse - Handlingsplan (PDF)