Nye valgkort i Ejby
Der bliver sendt nye valgkort ud til borgere, der skal stemme i Ejby. Afstemningsstedet er i Ejbyhallen, som det fremgår af de nye valgkort.
Tirsdag d. 18. november 2025 er der valg til Middelfart Byråd og Regionsrådet i Region Syddanmark. Afstemningen foregår fra kl. 08.00-20.00.
Til Middelfart Byråd skal der vælges 25 medlemmer.
Nedenfor kan du se resultater, opgørelser af stemmeprocenter og sammenligne med stemmeprocenter fra seneste valg i 2021.
|
Valgsted |
Kl. 10.00 | Kl. 13.00 | Kl. 15.00 | Kl. 17.00 | Kl. 20.00 |
|---|---|---|---|---|---|
| Vestre Skole | 13,60 | 30,20 | 40,10 | 55,40 | 73,20 |
| Lillebæltshallen | 14,90 | 29,90 | 39,40 | 56,40 | 76,50 |
| Strib Skole | 14,10 | 30,50 | 40,60 | 59,90 | 81,70 |
| Hyllehøjskolen | 12,40 | 25,50 | 34,50 | 53,50 | 71,50 |
| Aulby gl. skole | 11,60 | 26,30 | 35,80 | 54,00 | 71,50 |
| Vestfynshallerne | 12,50 | 26,40 | 35,30 | 52,90 | 67,40 |
| Båring Skole | 11,40 | 24,90 | 33,00 | 54,10 | 77,50 |
| Ejby Hallen | 11,60 | 25,20 | 34,40 | 51,00 | 68,40 |
| Gelsted Skole | 10,40 | 25,00 | 32,10 | 50,70 | 68,70 |
| Brenderup Forsamlingshus | 13,90 | 26,80 | 35,10 | 53,00 | 73,30 |
| Fjelsted-Harndrup Skole | 9,40 | 22,60 | 28,10 | 47,50 | 68,50 |
| SAMLET - MIDDELFART KOMMUNE | 12,98 | 27,76 | 36,80 | 54,44 | 73,31 |
|
Valgsted |
Kl. 10.00 | Kl. 13.00 | Kl. 15.00 | Kl. 17.00 | Kl. 20.00 |
|---|---|---|---|---|---|
| Vestre Skole | 16,67 | 34,79 | 43,18 | 54,23 | 70,74 |
| Lillebæltshallen | 16,43 | 27,81 | 37,65 | 57,52 | 73,73 |
| Strib Skole | 16,68 | 37,70 | 46,98 | 59,10 | 78,35 |
| Hyllehøjskolen | 12,43 | 27,31 | 35,31 | 49,61 | 70,01 |
| Aulby gl. skole | 14,57 | 33,06 | 43,55 | 56,68 | 73,36 |
| Vestfynshallerne | 15,37 | 29,92 | 38,41 | 51,49 | 67,38 |
| Båring Skole | 9,66 | 30,72 | 38,97 | 53,52 | 74,51 |
| Ejby Hallen | 13,43 | 29,05 | 37,59 | 48,98 | 64,73 |
| Gelsted Skole | 12,33 | 28,01 | 36,13 | 50,57 | 67,45 |
| Brenderup Forsamlingshus | 12,28 | 28,73 | 36,84 | 51,95 | 68,40 |
| Fjelsted-Harndrup Skole | 9,69 | 25,14 | 32,62 | 45,23 | 63,75 |
| SAMLET - MIDDELFART KOMMUNE | 14,61 | 30,83 | 39,57 | 53,61 | 70,88 |
Stemmefordeling i Middelfart Kommune - Kommunalvalg 2025
OBS: Resultatet er først klar, når stemmerne er talt op.
Stemmefordeling i Region Syddanmark - Regionsrådsvalg 2025
Stemmefordeling i Middelfart Kommune - Regionsrådsvalg 2025
OBS: Resultatet er først klar, når stemmerne er talt op.
Indhold opdateres løbende.
For at kunne stemme til valg til kommunal- og regionsrådsvalg 2025 skal man have valgret.
Følgende har ret til at stemme til valget til Middelfart Byråd:
Alle, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i Middelfart Kommune, og som herudover enten:
Valgret til Middelfart Byråd har endvidere enhver, der på valgdagen er fyldt 18. år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol. Bemærk, at valgretten er udvidet til også at omfatte personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, når disse i øvrigt opfylder ovennævnte valgretsbetingelser.
Bemærk også, at valgretten er afskaffet for følgende personer:
Hvis du lige er flyttet eller skal til at flytte op til valgdagen, er der nogle ting, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med valg til Middelfart Byråd og Regionsrådet i Region Syddanmark.
Hvis du efter mandag 3. november 2025 er flyttet eller har meldt flytning indenfor Middelfart Kommune, bliver du ikke optaget på valglisten under din nye bopæl. Du kan naturligvis stadig stemme, enten ved på valgdagen at møde personligt op på det afstemningssted, der tilhører din tidligere adresse, eller ved at brevstemme.
Sker flytningen (herunder anmeldelse til cpr) efter tirsdag 11. november 2025 skal du stemme i den kommune, du er fraflyttet eller brevstemme.
Du skal være flyttet, have anmeldt flytningen, og Folkeregistret skal have accepteret flytningen senest tirsdag 11. november 2025, for at du kan stemme ved valg til Middelfart Byråd og Regionsrådet i Region Syddanmark tirsdag 18. november 2025.
Alle vælgere vil modtage et valgkort til valget til Middelfart Byråd og Regionsrådet i Region Syddanmark senest Torsdag 13. november 2025. På valgkortet fremgår tid og sted for afstemningen.
Er der forkerte oplysninger på valgkortet, bedes du kontakte Borgerservice på telefon 8888 5500.
Har du ikke modtaget dit valgkort, kan du alligevel møde op på dit afstemningssted på valgdagen, tirsdag 18. november 2025 i tidsrummet klokken 8.00-20.00. Du skal blot huske at medbringe legitimation i form af for eksempel sundhedskort, kørekort eller pas.
Der er valg til Middelfart Byråd og Regionsrådet i Region Syddanmark tirsdag 18.november 2025. Du kan afgive din stemme ved at møde op på valgstedet på valgdagen eller ved at brevstemme, som er muligt fra tirsdag 7. oktober 2025 til fredag 14. november 2025.
Vil du brevstemme, kan du gøre det på ethvert folkeregister i Danmark fra tirsdag 7. oktober 2025 til fredag 14. november 2025 klokken 16.00.
I Middelfart Kommune foregår det i Borgerservice på Middelfart Rådhus i ekspeditionstiden:
Borgerservice har ekstraordinært åbent på grund af valg til Middelfart Byråd og Regionsrådet i Region Syddanmark på følgende dage:
Det er også muligt at brevstemme på bibliotekerne i Ejby og Nørre Aaby:
Borgerservice og de to biblioteker er udstyret med hjælpemidler i form af lup, led-lampe og filtpen. I Borgerservice er der endvidere opstillet et hæve/sænkebord og et CCTV- anlæg.
Husk legitimation i form af sundhedskort, kørekort eller pas, når du vil brevstemme.
Kan du ikke møde op på valgdagen eller i Borgerservice for at brevstemme på grund af sygdom eller manglende førlighed, har du mulighed for at afgive din stemme i hjemmet.
Ring til Borgerservice på telefon 8888 5500 for at ansøge om at brevstemme i dit hjem.
Du kan søge om at brevstemme i eget hjem fra tirsdag den 21. oktober. Sidste frist for at søge er fredag den 7. november kl. 10.00
Du vil få telefonisk besked om et tidsinterval, hvor de tilforordnede vil aflægge besøg hos dig. Husk derfor at angive dit telefonnummer på anmodningen.
Bor du på plejehjem, plejecenter eller et socialt botilbud, vil du få mulighed for at stemme her. Du får nærmere information fra personalet.
Er du indlagt på sygehuset hjælper personalet dig med at stemme.
Her er valgstederne i kommunen:
Alle valgsteder har disse hjælpemidler:
På valgstedet på Vestre Skole er der også opstillet et CCTV- anlæg samt et hæve-sænkebord.
Er der ikke hæve-/sænkebord eller CCTV på dit valgsted kan du søge om at skifte til et andet valgsted i kommunen.
Så henvend dig til en af de personer på valgstedet, der hjælper til ved afstemningen (en valgstyrer eller en valgtilforordnet).
Du kan få hjælp af to valgstyrere/valgtilforordnede eller af en valgstyrer/valgtilforordnet og en person, du selv har valgt. Du skal klart og tydeligt kunne fortælle dem, der hjælper dig, hvad du vil stemme. Du har ret til at udtrykke dette på tegnsprog, eventuelt via tolk, hvis du alene taler tegnsprog.
Så kan du få hjælp alene af én person. Du bestemmer selv, hvem der skal hjælpe dig. Det er et krav, at du klart og tydeligt kan fortælle, hvem der skal hjælpe dig. Du har ret til at udtrykke dette på tegnsprog, eventuelt via tolk, hvis du alene taler tegnsprog.
Er dit handicap ikke synligt, kan du blive bedt om at vise dokumentation for dit handicap, eksempelvis:
Du har også mulighed for at stemme lige udenfor valglokalet, hvis du af særlige årsager ikke kan komme ind på afstemningsstedet. Det kan for eksempel være, hvis du er svagsynet, mangler førlighed, eller der er trapper eller lignende på afstemningsstedet.
Du skal henvende dig til en valgstyrer eller tilforordnet, der vil tage dit valgkort med ind i valglokalet og hente en stemmeseddel til dig, som du kan udfylde udenfor, eventuelt i din bil.
Du kan også få hjælp til at brevstemme. Hvis du brevstemmer i Borgerservice i din kommune, får du hjælp af en eller to medarbejdere hos kommunen (brevstemmemodtagere). Har du et fysisk eller psykisk handicap, kan du få hjælp alene af én person, som du selv har valgt, på samme måde som på afstemningsdagen.
Du kan læse mere om reglerne for at få hjælp til at stemme på Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside:
Kan jeg få hjælp til at stemme? (im.dk)
Du kan søge om at afgive din stemme på et andet valgsted end det, du er tilknyttet, hvis ønsket om ændring er begrundet i handicap eller nedsat førlighed.
Ansøg ved at ringe til Borgerservice på telefon 8888 5500:
Du kan søge i perioden 21. oktober til mandag den 10. november klokken 12.00.
FynBus tilbyder gratis kørsel for borgere med valgkort til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.
Tilbuddet gælder ved kørsel med bus, teletaxi, flextur og handicapkørsel (Flextur kan benyttes i de tilfælde, hvor kommunen tilbyder flextur) til og fra valgstederne med anvendelse af valgkortet som rejsehjemmel på udrejsen.
I appen Rejsebillet kan alle personer over 18 år "købe" en valgbillet med en gyldighed på 30 minutter. Billetten kan ”købes” mellem kl. 08.30 og 20.30 den 18. november, og den er gyldig i busser på Fyn. Man skal være fyldt 18 år og stemmeberettiget for at kunne købe billetten, og du skal fremvise ID ved kontrol. Billetten kan findes i appen fra den 14. november, men vil først være gyldig den 18. november. Valgbilletten anvendes til hjemrejsen.
Ved fremvisning af valgkort til chaufføren, udleveres en valgbillet til hjemrejsen.
Ved brug af flextur skal hjemturen bestilles samtidig med udturen. Valgkortet fungerer som rejsehjemmel og vises til chaufføren på udturen.
Borgeren skal bestille både ud- og hjemtur samtidig og oplyse valgsted. Selvbetjening kan ikke benyttes i forbindelse med gratis kørsel til/fra valgstederne.
Borgerne kan bestille flextur til kommunal- og regionsrådsvalget allerede fra den 4. november 2025 på tlf. 6311 2255 - tryk 2.
Borgere, der er tilmeldt handicapkørsel, kan køre gratis tur/retur til et valgsted. Kørslen bestilles på 6311 2200, tryk 2.
Indholdet opdateres løbende.
For at være valgbar skal du have valgret.
Følgende har ret til at stemme til valget til Middelfart Byråd:
Alle, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i Middelfart Kommune, og som herudover enten:
Valgret til Middelfart Byråd har endvidere enhver, der på valgdagen er fyldt 18. år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol. Bemærk, at valgretten er udvidet til også at omfatte personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, når disse i øvrigt opfylder ovennævnte valgretsbetingelser.
Bemærk også, at valgretten er afskaffet for følgende personer:
Betingelsen skal være opfyldt om fredagen 46 dage før valgdagen (3. oktober 2025), bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen om varigheden af fast bolig i Danmark, som skal være opfyldt senest på valgdagen.
For at blive valgt til byrådet må du ikke være idømt eller have vedtaget en straf, der medfører tab af valgbarhed.
Du kan læse mere om reglerne om fortabelse af valgbarhed på indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside www.valg.im.dk
Du kan få kandidatlister ved at henvende dig til Ledelsessekretariatet, Rådhuset, Nytorv 9, 5500 Middelfart. Du kan kontakte Marlene Bruun på telefon 8888 5204, mail marlene.bruun@middelfart.dk eller Liz Kaysen tlf. 8888 5024, mail Liz.Kaysen@middelfart.dk
Der følger en vejledning med til udfyldelse af kandidatlisterne. Det er vigtigt, at du udfylder den korrekt. Der vil også være mulighed for en mundtlig vejledning i forbindelse med udleveringen af kandidatlisterne. Hvis en sådan vejledning ønskes, kan du kontakte Anne Beck på tlf. 8888 5012, mail anne.hammershojbeck@middelfart.dk eller Dorte-Pia Lindskov Ravnsbæk på telefon 2782 1399, mail Dorte-Pia.Ravnsbaek@middelfart.dk
Hvis partiet allerede er valgt ind i Middelfart Byråd, og fortsat pr. 16. september 2025 er repræsenteret på samme liste som ved kommunalvalget i 2021, kan partiet anmode om fritagelse fra kravet om at indsamle underskrifter fra et mindsteantal stillere. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal partiet indsamle underskrifter fra minimum 25 stillere, ligesom alle øvrige partier/lister, der ønsker at stille op.
Hvis du stiller op på en helt ny liste eller på en liste, der ikke opfylder betingelserne for at blive fritaget for kravet om indsamling af underskrift fra et mindsteantal stillere, skal du som nævnt ovenfor have underskrift fra et mindsteantal på 25 stillere, der opfylder valgretsbetingelserne. Stillere er "ganske almindelige" vælgere i kommunen.
Det er fornuftigt at indsamle yderligere ca. 10 stillere, idet folk kan fraflytte kommunen eller kan afgå ved døden og dermed ikke længere opfylder betingelserne for at være stiller.
Kandidatlisten skal i forvejen være udfyldt med navne på kandidater mv. så stillerne kan se, hvad de skriver under på. En stiller må kun underskrive én kandidatliste.
Hvis der i samme kommune indleveres to eller flere kandidatlister, der ønsker samme listebetegnelse, træffer Middelfart Kommune afgørelse om, hvilken kandidatliste, der kan anvende den ønskede listebetegnelse, jf. principper for tildeling af bogstavbetegnelse.
Hvis partiet i forvejen er valgt ind i byrådet og ansøger om at blive fritaget for kravet om stillere jf. ovenover, kan kandidatlisten/kandidatlisterne indleveres tidligst tirsdag den 2. september 2025 og senest tirsdag den 16. september 2025 kl. 12.
Hvis man stiller op på en ny liste eller en liste, der ikke opfylder betingelserne for at blive fritaget fra krav om stillere kan kandidatlisten/kandidatlisterne indleveres tidligst tirsdag den 16. september 2025 og senest tirsdag den 30. september 2021 kl. 12.
Det er ikke muligt at fravige disse frister.
Kandidatlister afleveres i Ledelsessekretariatet på Rådhuset, Nytorv 9, 5500 Middelfart.
I forbindelse med aflevering af kandidatlister tilbyder vi et screeningsmøde, hvor vi screener for åbenbare fejl ved listen. Kontakt Marlene Bruun/Liz Kaysen i god tid inden afleveringsfristen med henblik på planlægning af et sådant evt. møde.
Alle oplysninger på kandidatlisterne om kandidater og stillere kontrolleres, når listen er indleveret.
Listens repræsentant får senest 6. oktober 2025 besked om godkendelse af kandidatlisten. Kandidatlister offentliggøres 6. oktober 2025.
Kandidatlister kan indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå i ét valgforbund.
Ønsker man at anmelde valgforbund skal det ske inden 6. oktober 2025 kl. 12. Blanketter kan rekvireres hos Marlene Bruun/Liz Kaysen
Yderligere oplysninger om regler og procedurer kan fås ved henvendelse til Anne Beck eller Dorte-Pia Lindskov Ravnsbæk.
Læs om valgforbund på Indenrigsministeriets valgside:
På møde i valgbestyrelsen den 9. august 2021 vedtog valgbestyrelsen de nedenstående principper for tildeling af bogstavbetegnelser. Opdatering er sket pr. 6. august 2025.
Indenrigs- og Boligministeriet meddeler forud for hvert kommunalvalg, hvilke bogstavsbetegnelser der på forhånd er reserveret til partier, der er opstillingsberettigede til folketinget pr. 1. august i valgåret, jf. kommunal- og regionalvalglovens § 33 stk. 1.
I forbindelse med det forestående kommunalvalg den 18. november 2025 er følgende bogstaver reserveret til nedennævnte partier, hvorfor de ikke kan tildeles andre kandidatlister:
A Socialdemokratiet
B Radikale Venstre
C Det Konservative Folkeparti
F SF – Socialistisk Folkeparti
H Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen
I Liberal Alliance
M Moderaterne
O Dansk Folkeparti
S Slesvigsk Parti
V Venstre, Danmarks Liberale Parti
Æ Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne
Å Alternativet
Disse reserverede bogstavbetegnelser kan ikke tildeles andre kandidatlister, jf. § 33 stk. 2.
Bogstavet X kan ikke tildeles nogen kandidatliste, jf. § 34 stk. 1
Middelfart Kommune følger de til enhver tid fremsatte henstillinger fra ministeriet i forbindelse med tildeling af bogstavbetegnelser til de kandidatlister, der opstiller til kommunalvalg, herunder:
Følgende bogstavbetegnelser er ikke reserverede:
D, E, G, J, K, L, N, P, Q, R, T, U, (W), Y, Z.
Indlevering af kandidatlister kan tidligst ske:
Indlevering af kandidatlister kan senest ske:
Hvis flere lokallister ønsker samme bogstavbetegnelse, anvendes princippet ”først i tid først i ret”. Dog betragtes kandidatlister, der er indleveret senest kl. 11.00 på den dag, hvor kandidatlisterne tidligst kan indleveres, som afleveret samtidigt.
Hvis flere lokallister må anses for indleveret samtidigt, og hvis disse ønsker samme bogstavbetegnelse, vil der blive trukket lod om den ønskede bogstavbetegnelse mellem de pågældende lokallister.
Lodtrækningen foretages af HR- og Sekretariatschefen i overværelse af de pågældende lokallister.
Idet lokallisterne kan have en berettiget interesse i så hurtigt som muligt at få kendskab til, hvilken bogstavbetegnelse de kan forventes at få, bemyndiger valgbestyrelsen administrationen til at meddele de enkelte lokallister et betinget forhåndstilsagn om en bestemt bogstavbetegnelse til den enkelte lokalliste i overensstemmelse med nærværende principper.
Forhåndstilsagnet er betinget af den senere og endelige godkendelse af kandidatlisterne.
Administrationen kan tidligst meddele et betinget forhåndstilsagn om en bogstavbetegnelse til en lokalliste i forbindelse med lokallistens indlevering af kandidatlisten.
Overvejer du at stille op til Middelfart Byråd ved kommunalvalget 2025, eller er du allerede kandidat? Middelfart Kommune inviterer dig til et inspirerende og informativt møde, hvor du kan blive klogere på om kommunens virke og de generelle vilkår for byrådsarbejdet i Middelfart Kommune.
Vi ønsker at understøtte alle politiske kandidater på en åben og ensartet måde, og derfor har vi planlagt en aften fyldt med nyttig viden, dialog og inspiration. Du vil få et overblik over kommunens opgaver, organisation og økonomi samt indsigt i de aktuelle politiske og administrative dagsordener.
Under mødet møder du repræsentanter fra kommunens forskellige fagområder, der vil give korte introduktioner og besvare dine spørgsmål. Du får også mulighed for at tale med erfarne byrådsmedlemmer om deres oplevelser og erfaringer med det politiske arbejde i kommunen.
Vi holder to identiske møder for at sikre, at så mange som muligt har mulighed for at deltage. Begge aftener er der sørget for forplejning med sandwich og vand.
Møderne foregår begge i Byrådssalen på Middelfart Rådhus – Nytorv 9, 5500 Middelfart – og er henholdsvis 21. august 2025 klokken 17.00–19.00 og 25. august 2025 kl. 17.00–19.00.
Tilmeld dig informationsmøderne her: Informationsmøde for byrådskandidater
Fra lørdag den 25. oktober 2025 kl. 12.00 kan der ophænges valgplakater efter gældende regler:
Valg langs veje og i åbent land | Vejdirektoratet
Valgplakaterne skal senest være taget ned onsdag den 26. november 2025.
Indholdet opdateres løbende.
Der kan søges om tilladelse til indsamling på kommunens valgsteder i til humanitære og/eller velgørende formål.
Valgbestyrelsen har vedtaget følgende retningslinjer:
Der kan forventes svar på ansøgninger primo uge 46.