Ren Natur

24-03-2026

Middelfart Kommune sætter fokus på rene og affaldsfrie lokalområder og inviterer derfor alle lokale foreninger til at tilmelde sig en affaldsindsamlingsrute med Ren Natur.

Ren Natur er et koncept der binder kommuner, virksomheder og frivillige sammen i en bestræbelse på at skabe et endnu renere Danmark uden affald i naturen. Middelfart Kommune er en del af dette fællesskab

Frivillige foreninger af enhver slags har stor glæde og gavn af at deltage i Ren Natur. Medlemmer i alle aldre arbejder sammen om en fælles sag, samtidig med at der kommer frisk luft, god motion og velfortjente sponsorpenge ind på kontoen. Der udbetales kr. 2400 for hver Ren Natur rute.

Læs mere om konceptet og tilmeld jeres forening på Ren Natur - rennatur.org