Der var masser på programmet, da der mandag blev holdt borger- og byrådsmøde i Nørre Aaby. På borgermødet gav repræsentanter fra lokaludvalgene i Nørre Aaby og for Føns og omegn en status på deres aktiviteter. Derefter gav medarbejdere fra Middelfart Kommune en opdatering på den grønne trepart, beredskab og naturprojekter i lokalområdet. Her blev der blandt andet snakket om, hvad kommunen står for, og hvad I borgere selv skal sørge for i tilfælde af kriser.
Efterfølgende var der Byrådsmøde, som blandt andet kom omkring Naturpark Lillebælt, samarbejdsaftaler med Region Syddanmark på sundhedsområdet og en garanti, der gør det muligt for Middelfart Fjernvarme at udbygge deres aktiviteter.
Det er en tradition, at byrådet to gange om året afholder byrådsmøderne i et af kommunens lokalområder, og kombinerer det med et borgermøde med fokus på lokalområdet.
Du kan finde link til optagelsen af mødet og dagsordenen til byrådsmødet her:
Byrådet - Vestfyns Kultur- og Idrætscenter, Idrætsvej 9, 5580 Nørre Aaby - Hal 1

