Kom til åbent hus med Middelfart Kommunes byggesagsafdeling

08-05-2026

Skal du bygge om, bygge til eller måske opføre nyt? Så kom og få gode råd fra Middelfart Kommunes byggesagsafdeling.

Eksempel på facadetegning

Torsdag den 21. maj kan du møde vores byggesagsbehandlere og få vejledning om, hvordan du kommer godt i gang med din byggesag.

Det sker klokken 15-17 på KulturØen. Du kan blandt andet få svar på:

  • Hvilket materiale du skal udarbejde og sende ind
  • Hvordan du søger via Byg og Miljø
  • Hvad du kan forvente af sagsbehandlingstider
  • Hvordan processen i en byggesag typisk forløber
  • Hvor du finder lokalplaner og anden relevant information
  • Hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis du vil bygge i et område med en bevarende lokalplan

Du er meget velkommen til at tage konkrete spørgsmål med om et byggeprojekt, du går og overvejer.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan sagsbehandle din konkrete sag på dagen, men vi kan vejlede dig om processen og hjælpe dig videre.

Det er en god idé at medbringe eventuelt tegningsmateriale, MitID og på forhånd have gjort dig nogle tanker om, hvad du ønsker at bygge.

Arrangementet er målrettet private borgere - vi beder om, at du tilmelder dig her i vores tilmeldingssystem.