Årsmøde i Indslev Lokaludvalg

20-02-2026

Indslev Lokaludvalg inviterer alle beboere i Indslev Sogn til generalforsamling fredag den 13. marts 2026 kl. 18.00 i Indslev-Tårup Forsamlingshus.

Traditionen tro afholdes forsamlingshusets egen generalforsamling ved samme lejlighed.

Vi værdsætter din deltagelse og byder på en hyggelig aften med smørrebrød, øl, vand og vin.

Tilmelding

Af hensyn til forplejningen beder vi om tilmelding på formand@indslev.dk senest den 11. marts 2026.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  6. Eventuelt

Indkomne forslag skal være lokaludvalgets formand, Ole Arbjerg Kristensen, i hænde på mail formand@indslev.dk senest den 11. marts 2026.

Ønsker du at gøre en forskel i dit lokalområde?

Du gør en forskel ved at møde op og gøre brug af din stemmeret eller ved at stille op til lokaludvalget – enten som bestyrelsesmedlem for en 2-årig periode eller som suppleant for en 1-årig periode. Vi opfordrer alle til at stille op til lokaludvalget. Indslev og lokaludvalget har brug for netop dig, der vil være med til at gøre vores lokalområde til det bedste sted at bo, leve og drive forretning i. Alle borgere i Indslev Sogn, der er fyldt 16 år, er valgbare og har stemmeret.

Hvad laver et lokaludvalg?

Lokaludvalgene i Middelfart Kommune formidler og varetager lokalområdets interesser over for byrådet og forvaltningen. De er rådgivende organer og samarbejdspartnere for kommunen, der har til formål at støtte byrådet i arbejdet med den overordnede kommunale planlægning samt at vejlede og støtte såvel byrådet som den kommunale forvaltning i en effektiv opgaveløsning i det enkelte lokalområde. Læs mere om lokaludvalg.

Vi glæder os til at se dig.