I et samarbejde mellem lodsejere og kommune vil der nu blive gennemført forundersøgelser af 27 kvælstofvådområder. Formålet med undersøgelserne er at afdække områdernes potentiale for at kunne omlægges til vådområder. Omlægningen af landbrugsjord til vådområder bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser og mindske tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet. En omlægning er dermed til gavn for både klima og natur.
Forundersøgelserne omfatter tekniske undersøgelser af områdernes nuværende stand samt beregning af effekter og konsekvenser ved en eventuel omlægning. Derudover indbefatter forundersøgelsen en ejendomsmæssig del i samarbejde med områdernes lodsejere.
Undersøgelserne sker med finansiering fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og forventes at blive gennemført i løbet af 2026 og 2027.
Følgende projektområder er udpeget:
- Langkærgård [4 ha]
- Rolundgård [2 ha]
- Mosegaard [2 ha]
- Damgård [1 ha]
- Gadstrup nord [4 ha]
- Byllerup [5 ha]
- Irisdal [2 ha]
- Limose [2 ha]
- Ørslev Skovgård [5 ha]
- Lundsgård [2 ha]
- Balslev [9 ha]
- Balslevvej [4 ha]
- Loddenhøj [1 ha]
- Mosegaard [2 ha]
- Ingslev [4 ha]
- Båringvad [3 ha]
- Langgyden [5 ha]
- Altona [3 ha]
- Tryden [9 ha]
- Lykkesholm [16 ha]
- Skovled huse [6 ha]
- Jægersmindevej [6 ha]
- Møllemark [5 ha]
- Møllemark mose [4 ha]
- Nørrelund [3 ha]
- Bækgård [5 ha]
- Hovgaard [5 ha]
Projektområderne på kortet er et foreløbigt undersøgelsesområde, som kan justeres i forbindelse med forundersøgelsen.

