Som frivillig er du den, der sender deltagerne godt afsted – og tager imod dem i mål med high-fives og medaljer. Den, der udleverer startnumre og forplejning, tager imod deltagernes bagage og rækker et vandkrus frem på det helt rigtige tidspunkt.
Vi søger frivillige, der gerne vil deltage i fællesskabet og skabe folkefesten. Du behøver ikke have erfaring som frivillig.
Kom til informationsmøde for frivillige
Her vil du få en introduktion til Royal Run i Middelfart og et indblik i måder, du kan bidrage på. Der vil være åben dialog og mulighed for at stille spørgsmål – over kaffe, te og lidt snacks.
Praktisk:
Hvad: informationsmøde for frivillige
Tid: 3. november kl. 17.00–19.00
Sted: KulturØen, Havnegade 6, Middelfart
Lokale: Middelfartsalen
Har du lyst til at være med?
Informationsmødet kræver tilmelding. Tilmeld dig via linket her – alle er hjerteligt velkomne:
