Interessen for Royal Run i Middelfart har været overvældende. På under to timer blev samtlige 14.000 startnumre revet væk. Først meldte Ringkøbing udsolgt med sine 10.000 solgte startnumre og kort efter var Middelfarts numre væk. Det lover godt for en folkefest i kondisko, når vi sammen fylder byen med smil, highfives og opbakning - til de, der skal løbe eller gå.
Vi glæder os til at byde velkommen 2. pinsedag, når startskuddet lyder til Royal Run '26 i Middelfart.
Tilmeld dig som frivillig
Selvom du ikke nåede at få et startnummer, er der mange måder at være med på dagen. Vi får brug for 300-350 frivillige til alt fra praktiske opgaver til at løfte den særlige stemning, der kendetegner Royal Run.
Middelfart Kommune inviterer interesserede til Informationsmøde for frivillige 3. november. Her kan du høre om opgaverne, og hvordan du bliver en del af fællesskabet.
Sammen om byfesten
Royal Run er mere end et motionsevent - det er en oplevelse og en byfest for alle. Vi inviterer derfor foreninger, erhvervsliv og borgere med til at gøre Middelfart ekstra levende på dagen.
Den 25. november afholder Middelfart Kommune informationsmøde for alle, der vil bidrage til festlighederne og være med til at fylde gaderne med liv.
Træn med - og vær med uden startnummer
Op til Royal Run inviterer vi til en række 'Træn med begivenheder', hvor alle kan deltage og komme i form sammen - uanset niveau. Der vil desuden være Royal Side Runs, som ikke kræver startnummer, så alle kan være med i bevægelsen og fællesskabet.
Praktisk
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, finder du svar på det meste på royalrun.dk og på Middelfart Kommunes hjemmeside, som opdateres løbende: middelfart.dk/royal-run

