Revalidering

Revalidering er en mulighed, hvis du har svært ved at klare dit nuværende job for eksempel på grund af fysisk nedslidning eller psykiske belastninger.

Det er jobcentret, der vurderer og beslutter, om du kan få revalidering.

Kontakt Job-og Vækstcenter Middelfart, hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder.

Kontakt Job- og Vækstcenter Middelfart

Målet med en revalidering er at kvalificere dig til et job, du bedre kan klare end dit forrige/nuværende, så du kan forsørge dig selv og din familie. Det kan enten være på din nuværende arbejdsplads eller et andet sted.

Kan du komme i arbejde via andre støtteordninger (for eksempel uddannelse på almindelig SU eller virksomhedspraktik) kan du ikke få tilbudt en revalidering.

Revalideringsydelse pr. måned i kr. før skat i 2026
Persontype 2026
Fyldt 30 år 22.056
Under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet 22.056
Fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn 17.736
Fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn 13.345
Under 25 år og ikke boende hos en eller begge forældre 8.601
Under 25 år og boende hos en eller begge forældre 4.151
Under 25 år og er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge 13.345
Under 25 år og har en nærmere bestemt psykisk lidelse og har forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn 17.736
Under 25 år og har en nærmere bestemt psykisk lidelse og ikke er boende hos en eller begge forældre 13.345
Under 25 år og modtager den maksimale hjælp i alt ved bidragspligt over for børn inkl. tillæg 17.736
Har en indtægt i 6 måneder før afgørelsen om revalidering, der i gennemsnit overstiger højeste revalideringsydelse 22.056

Revalideringsydelsen nedsættes, hvis du har en anden arbejdsindtægt, som overstiger 12.000 kr. (2026) pr. år.

Ydelsen er skattepligtig og uafhængig af en evt. ægtefælles indkomst og formue.

De nærmere bestemte psykiske lidelser omfatter diagnosticeret skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Der kan ikke udbetales revalideringsydelse under forrevalidering. 

Hvad sker der, når min revalidering er afsluttet

Hvis du efter overstået uddannelse/endt revalidering ikke er kommet i arbejde, kan du enten kontakte en a-kasse og undersøge, om du ved eventuelt medlemskab er berettiget til dagpenge, eller du kan kontakte kommunen og undersøge, om du er berettiget til kontanthjælp. Hvis du ikke kan komme i arbejde, fordi du har en varig funktionsnedsættelse, kan du i dialog med kommunen få afklaret, om du opfylder betingelserne for at få et fleksjob.  

Hvem kan få fleksjob?