Ny spildevandsplan er i høring: Vi skiller regnvand og spildevand ad
Herunder kan du få svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med den nye spildevandsplan.
Færdigmeld kloakarbejde og læs om dine muligheder for håndtering af dit spildevand.
Herunder kan du få svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med den nye spildevandsplan.
En spildevandsplan er kommunens juridiske grundlag, som danner hjemmel for bl.a. påbud om tilslutning til offentlig kloak, eller separatkloakering. Når planen er lagt, skal kommunen og Middelfart Spildevand udføre de projekter, der er nævnt i planen.
For dig som borger fungerer planen som et opslagsværk. Her kan du se, om der sker ændringer i kloakken i dit område eller i et område tæt på dig. Du kan også se, hvilke rettigheder og forpligtigelser du har, hvis din kælder for eksempel bliver oversvømmet, hvis du vil have en køkkenkværn eller noget helt tredje.
I Middelfart Kommune er den ældste del af den offentlige kloak fælleskloakken. Her bliver spildevand og regnvand afledt i den samme ledning til et af kommunes seks renseanlæg, hvilket betyder, at fælleskloakken leder ”rent” regnvand til rensning.
Med øgede nedbørsmængder vil fælleskloakken ikke kunne rumme begge dele. Derfor sker der overløb fra fælleskloakken, så vandløb og havet bliver forurenet. Derfor har vi valgt, at vi i nogle områder vil separatkloakere den gamle fælleskloak. Det har vi ikke gjort tidligere.
Når vi separatkloakerer fælleskloakken, adskiller vi regnvand og spildevand, så det fremover bliver ledt i to separate kloakledninger.
Formålet med fornyelsen af kloaksystemet er, at:
I nogle områder, vælger vi at nøjes med at semi-separere kloakkerne sådan som vi hidtil har gjort. I disse områder er det primært regnvandet fra de offentlige veje vi fjerner fra kloaksystemet. Det er typisk i byzoner, hvor det er for ressourcekrævende at separatkloakere.
Læs mere hos Middelfart Spildevand
En høring er det tidspunkt i processen, hvor kommunen beder borgerne om input og kommentarer til eksempelvis spildevandsplaner. Her kan borgerne skrive høringssvar og deltage i borgermøder for at få mere information om planen. Når noget er i høring, er det ikke endeligt politisk vedtaget, det er et forslag. Det er ikke så tit, vi ændrer i planer efter en høring, men det kan f.eks. ske, hvis du som borger kommer med oplysninger, som vi ikke er bekendt med.
Udkast til Spildevandsplanen 2026-2031 er i høring i 10 uger fra den 25. juni til den 3. september 2025.
I perioden afholder vi to borgermøder:
Alle borgere må dukke op til borgermøderne, men de borgere, som bliver særligt berørt af spildevandsplanen, fordi de skal separatkloakere, får et brev med en invitation til borgermødet i deres område.
Hvis du gerne vil skrive et høringssvar, så skal du sende en mail til teknik@middelfart.dk og skrive det, du ønsker at gøre opmærksom på. I emnefeltet skriver du ”Høringssvar til Spildevandsplanen”. Afslut gerne med at skrive dit navn, adresse og evt. telefonnummer, hvis du vil have vi kontakter dig.
Du kan også indsende dit høringssvar via digital post:
Middelfart Spildevand A/S står for separatkloakeringen af den offentlige del af fælleskloakken, som ofte er etableret i vejarealet.
Separatkloakering på privat grund foretages af den private grundejer, mens separatkloakering på kommunalt areal foretages af kommunen.
Lige nu skal du ikke gøre noget.
Du skal først begynde at ændre i din kloak, når du får et påbud fra kommunen og kun, hvis du bor i et af de områder, som er udpeget til separatkloakering i spildevandsplanen.
De områder som er udpeget i spildevandsplanen 2026-2031 er;
Separatkloakeringen af den offentlige fælleskloak betales af Middelfart Spildevand A/S.
Hvis du bor i et område som skal separatkloakeres, skal du betale for at separere regnvand og spildevand inde på din egen grund. Du skal også selv kontakte en autoriseret kloakmester, som kan udføre arbejdet for dig.
Det må Middelfart Spildevand ikke betale for og de må heller ikke udføre arbejdet.
Hvis du har spørgsmål til forslaget til Spildevandsplan 2026-2031 kan du enten kontakte Middelfart Kommunes tekniske forvaltning på mail teknik@middelfart.dk eller du kan ringe direkte til telefon 8882 5814 og spørge efter en medarbejder, som arbejder med spildevand.
Du kan også ringe direkte til Heidi Nielsen på 8888 4837 tirsdage kl. 8-14 og torsdage kl. 8-16 i perioden fra den 26. juni til den 24. juli og igen fra 14. august til 3. september 2025, eller sende en mail på heidi.nielsen@middelfart.dk.
Husk, at du ikke er den eneste, som ringer, så det kan være, at du ikke kan få fat i en spildevandsmedarbejder med det samme. Så kan du lægge en besked, hvorefter du bliver ringet op.
Fortæl os om din oplevelse med kommunikationen
Vi vil være meget taknemmelige, hvis du vil besvare et anonymt spørgeskema om den information, du har fået og den kontakt, du har haft med kommunen i processen med Spildevandsplan 2026-2031. Så hjælper du os med at blive bedre til at kommunikere med kommunens borgere i forbindelse med større projekter som dette.
Ansøgningen vil blive behandlet hurtigst muligt, hvorefter afgørelsen vil blive sendt til både ejer af ejendommen samt kloakmesteren. Først når der er givet en tilladelse, må anlægget etableres.
Erklæring fra autoriseret mester - færdigmelding
Når anlægget er etableret, skal kloakmesteren indsende en færdigmelding til kommunen. Det er vigtigt at indsende færdigmeldingen, da anlægget ikke anses som færdigetableret før det tidspunkt. Sammen med erklæringen skal der indsendes en tegning over anlæggets placering i forhold til bygninger og skel.
Ansøgningsskema kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:
Ansøgningsskema kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:
Ansøgningsskema kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:
Ansøgningsskema kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:
Ansøgningsskema kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:
Ansøgningsskema kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:
Ansøgningsskema kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:
Herunder kan du læse om de forskellige muligheder, der findes for håndtering af spildevand, samt finde gode råd og inspiration.
Ved problemer med den offentlige kloak kan du kontakte Middelfart Spildevand A/S på telefonnummer 6344 4444. Opstår der et akut problem uden for normal åbningstid kan du ringe til vagttelefonen 4016 8870.
Ved problemer med vejafvandingen skal entreprenørafdelingen kontaktes på tlf. 2123 9815.
Hvis problemet er på din egen grund, skal du selv kontakte en autoriseret kloakmester eller slamsugerservice.
Når et nyudstykket boligområde byggemodnes, er Middelfart Spildevand A/S forpligtet til at forsyne området med kloakstik i henhold til Spildevandsplanen. I separatkloakerede områder lægges der et stik ind til spildevand og et stik til regnvand. I områder hvor der kun kloakeres for spildevand, lægges der kun et stik ind til spildevand. I disse områder skal regnvandet nedsives på egen grund.
I forbindelse med nyudstykning opkræves der et tilslutningsbidrag, såfremt det ikke tidligere har været opkrævet på matriklen. Beløbets størrelse fremgår af Middelfart Spildevands takstblad.
De seneste år er ekstremregn blevet mere hyppig samtidig med, at der i byområderne bliver mere befæstet areal. Det giver problemer for kloakkerne i nogle områder, hvor kloakkerne ikke har kapacitet til at lede den store mængde regnvand væk. Det resulterer i, at kloakkerne løber over med en blanding af spildevand og regnvand, og vandet kan oversvømme bl.a. kældre, haver, veje og lignende.
I Middelfart Kommune ønsker vi derfor at mest muligt regnvand nedsives i stedet. Herved belastes kloaksystemet og renseanlæggene ikke med regnvandet, men det siver i stedet ned og er med til at fremme grundvandsdannelsen.
Som privatperson må du gerne etablere en faskine til regnvand på egen grund, dog skal alt arbejde, der har med kloakledning at gøre, udføres af en autoriseret kloakmester. Det er vigtigt at få lukket gamle rør til kloaksystemet, da det ellers kan give problemer med rotter.
Ved etablering af en faskine er der nogle enkelte retningslinjer, der skal overholdes.
I enkelte fælleskloakerede områder er det er muligt at få op til 40 % af tilslutningsbidraget tilbagebetalt, hvis du nedsiver alt dit regnvand selv.
Kontakt Middelfart Spildevand A/S for yderligere information om muligheden for tilbagebetaling af tilslutningsbidraget.
Anvendelse af køkkenkværne, som findeler affaldet og leder det til Middelfart Spildevands kloakker sammen med spildevandet, er ikke tilladt i Middelfart Kommune, jf. Middelfart Kommunes "Regulativ for affald fra husholdninger", § 23.7.
Middelfart Spildevands kloakledninger og renseanlæg har ikke den fornødne kapacitet til at bortlede/modtage kværnet køkkenaffald.
Der findes flere forskellige typer renseanlæg til lokal rensning af spildevand. Ikke alle typer renseanlæg vil nødvendigvis være egnede til rensning af spildevandet fra alle typer ejendomme. Det afhænger meget af lokale forhold og ejendommens behov for rensning. Det anbefales at tage en autoriseret kloakmester med på råd, inden man beslutter sig for en bestemt type renseanlæg.
Information om de forskellige løsningsmuligheder samt div. vejledninger fra Miljøstyrelsen kan ses på nedenstående links:
Man må gerne bruge regnvand fra tagflader til wc-skyl og vaskemaskinen. Regnvandsanlægget skal være installeret af en autoriseret VVS-installatør og tilsluttes kloaksystemet af en autoriseret kloakmester. Der skal være installeret en måler, der registrerer den forbrugte mængde regnvand, da der stadig skal betales vandafledningsbidrag af det afledte vand. Læs mere om vandafledningsbidrag på Middelfart Spildevand.
Erhvervs- og Boligstyrelsen og Miljøstyrelsen har sammen udgivet en pjece i 2002 om brug af regnvand i husholdningen.
Se "Fra taget til toilettet - om brug af regnvand i wc-skyl og vaskemaskiner" på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Pjecen beskriver brugen af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner. Pjecen redegør for principperne for opbygning af anlæg, retningslinjer for anvendelsen af regnvandet og potentialet for besparelser. Den indeholder desuden eksempler på brug af regnvand i kontorhus og i enfamiliehus.
For at sikre, at regnvandsanlæggene planlægges, udføres og vedligeholdes teknisk og sundhedsmæssigt forsvarligt, har myndighederne indført nye krav i lovgivningen. Det betyder, at vand- og afløbsinstallationer med regnvand skal udføres efter de normer og standarder, der gælder for sædvanlige installationer i bygninger og i jord.
Formålet med Middelfart Kommunes indsats for forbedret spildevandsrensning i det åbne land er at sikre god tilstand i vores kystvande, vandløb, søer og grundvand.
En del vandløb kan ikke opfylde deres målsætninger, fordi de er forurenet af spildevand, der udledes fra spredt bebyggelse i det åbne land. Hvis husspildevandet udledes til vandløb uden, at det er renset tilstrækkeligt, kan de organiske stoffer i spildevandet bruge ilten i vandløbet, så fisk og smådyr ikke kan leve der.
Det er Miljøstyrelsen, der overvåger tilstanden i vandløbene og fastsætter rensekrav samt rammer for, hvor og hvornår spildevandsrensningen skal forbedres i vandområdeplanerne og i bekendtgørelserne om miljømål og indsatsprogrammer.
Middelfart Kommune kortlægger, på baggrund af Miljøstyrelsens overvågning, hvordan spildevandet bliver renset i områder, hvor vandløbene er forurenet af spildevand. Kommunen kan på den baggrund enten beslutte at spildevandskloakere de udpegede områder med tryksatte systemer, hvis det er muligt, eller beslutte at der skal etableres lokal rensning af spildevandet ved den enkelte ejendom.
Middelfart Kommunes beslutning om kloakering eller lokal rensning vil fremgå af Middelfart Kommunes Spildevandsplan eller et tillæg til spildevandsplanen.
Inden spildevandsplanen eller tillæg hertil vedtages af byrådet, skal den i offentlig høring i 8 uger, hvor der er mulighed for at komme med indsigelser.
Ved kloakering af ejendomme i det åbne land føres spildevandet fra den enkelte ejendom til en pumpebrønd og pumpes til et centralt renseanlæg.
Middelfart Spildevand A/S laver det offentlige spildevandsanlæg, hvorefter grundejeren selv skal sørge for, at alle afløb fra ejendommen tilsluttes pumpebrønden. Tilslutningen skal altid udføres af en autoriseret kloakmester.
Regnvand skal håndteres på egen grund og må ikke ledes til pumpebrønden. Gamle septiktanke og kloakledninger skal fjernes eller afproppes for at undgå problemer med rotter.
Grundejeren skal betale tilslutningsbidrag til Middelfart Spildevand A/S og omkostninger til anlæg af privat stikledning/omlægning af eksisterende afløb samt sløjfning af septiktank. Herudover skal der fremover betales vandafledningsbidrag til Middelfart Spildevand.
De aktuelle priser kan ses på www.middelfartspildevand.dk
Når en stikledning er ført frem til grundgrænsen, har grundejeren pligt til at tilslutte ejendommens spildevand. Det er Middelfart Kommune, som afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.
Middelfart Kommune vedtog i september 2016 en ny spildevandsplan for hele kommunen. Spildevandsplan 2016-2020 gør status og beskriver tilstanden på spildevandsområdet ved udgangen af 2015, og giver et overblik over hvilke aktiviteter, der er planlagt på spildevandsområdet i årene 2016-2020.
Spildevandsplan 2016-2020 er digital og dynamisk og er tilgængelig via nedenstående link:
Byrådet i Middelfart Kommune godkendte den 6. september 2021 tillæg 6 til spildevandsplanen. Tillægget forlænger den eksisterende spildevandsplan med 3 år, sætter mål og tiltag i forhold til overløb fra den offentlige kloak, ændrer dimensionsgivende regnintensiteter samt ændrer i div. kloakoplande. Med dette tillæg forlænges spildevandsplanperioden således frem til udgangen af 2023.
Middelfart Kommune ønsker at øge fokus på overløb fra kloak til naturen. Ved at indskrive mål og tiltag i spildevandsplanen forpligter Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand A/S sig til at udarbejde en plan for at prioritere indsatsen overfor overløb.
I takt med klimaforandringerne har Dansk Standard ændret i de dimensionsgivende regnintensiteter. De nye intensiteter er indskrevet i spildevandsplanen jf. DS432.
Flere kloakoplande har ændret status i spildevandsplanen.
Tag- og overfladevand defineres som regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer. Befæstede arealer er f.eks. veje, bebyggelse, grus- eller græsarealer, som er helt eller delvis uigennemtrængelige for vand.
Tag- og overfladevand må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligvis tilføres regnvandet i forbindelse med afstrømning på veje, parkeringspladser m.v.
Tag- og overfladevand kan nedsives i faskine, hvis jordbunden er egnet til det.
Hvis faskinen kun skal anvendes til nedsivning af tagvand, må du gerne selv etablere den. Det kan dog være hensigtsmæssigt at kontakte en kloakmester, som kan vejlede om faskinens dimensioner og placering samt udarbejde lednings- og oversigtsplaner. Husk at afkobling af tagvand mv. på eksisterende kloaksystem skal udføres af autoriseret kloakmester og færdigmeldes til kommunen.
Den 5. januar 2009 blev stiftelsen af Middelfart Spildevand A/S vedtaget på et byrådsmøde. Dette er sket på baggrund af en lovændring, der medfører, at driften af kloakforsyningen skal udskilles i et separat aktieselskab. Middelfart Kommune ejer alle aktierne i Middelfart Spildevand A/S.
Det er Middelfart Spildevand A/S, der ejer de offentlige kloakledninger og renseanlæggene samt står for driften og vedligeholdelsen. Det er også dem, der står for den kommunale tømningsordning af bundfældningstanke.
På Middelfart Spildevands hjemmeside kan du som borger eller virksomhed få et overblik over, hvordan spildevandet håndteres i Middelfart Kommune. Du kan blandt andet se, hvor der udføres gravearbejde, og få gode råd til, hvordan du selv vedligeholder dine kloakledninger, information om kloakering i det åbne land og tømningsordning af bundfældningstanke samt få svar på en del ofte stillede spørgsmål.
Det er også på Middelfart Spildevands hjemmeside, du finder oplysninger om taksterne for tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, tømningsordningen og Middelfart Spildevands øvrige ydelser.
Teknik- & Miljøforvaltningen
Natur og Miljø
Nytorv 9
5500 Middelfart
Tlf. 8888 5500


Kontakt Middelfart Spildevand på tlf. 6344 4444 eller send dit spørgsmål på mail til faktura@middelfartspildevand.dk
På flytteaflæsninger skal du huske at anføre både sælgers og købers cpr. nummer/cvr. nummer.
Hvis en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen give påbud om forbedret spildevandsrensning.
Hvis en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen give påbud om forbedret spildevandsrensning. Før kommunen kan meddele påbud, skal følgende dokumentationskrav være opfyldt:
Hvis der meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning til ejere af helårsboliger, der alene afleder husspildevand, vil påbuddet endvidere indeholde et tilbud om kontraktligt medlemskab af Middelfart Spildevand, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg § 7a.
Ligeledes vil der sammen med påbuddet blive udsendt et tilbud om fristforlængelse og afdragsordning. For at opnå fristforlængelse og have mulighed for en afdragsordning skal husstanden opfylde nogle kriterier, herunder en samlet lav indkomst.
I påbuddet vil Middelfart Kommune stille krav om, at spildevandet renses svarende til en bestemt renseklasse. Renseklasserne er:
Stofreduktionskravet til de 4 renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
Økonomisk udsatte borgere kan ved påbud om forbedret spildevandsrensning og tilslutning til kloak søge om mulighed for fristforlængelse og afdragelsesordning.
Grundejere, der kan dokumentere, at den samlede årlige husstandsindkomst er under 319.012 kr. (2020), med et tillæg for hvert hjemmeboende barn under 18 år (maks. 4 børn). Beløbene reguleres årligt.
Man skal udfylde ansøgningsskemaet nedenfor og vedlægge dokumentation i form af seneste endelige årsopgørelser fra SKAT for alle ejendommens beboere. Ansøgningsskema og årsopgørelser skal sendes til Middelfart Kommune.
På baggrund af den indsendte ansøgning og årsopgørelser træffer Middelfart Kommune afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til at blive omfattet af de nye ordninger, og sender afgørelsen til ansøgeren. Hvis ansøgningen imødekommes, skal man selv anmode Middelfart Spildevand at om at sende et tilbud om etablering af kloakanlæg og tilbud om afdragsordning.